Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2004 og autoriseret af Socialministeriet i 2006.
Jeg ser mig selv som socialpsykolog. Jeg er efteruddannet i systemiske og narrative metoder og Imago relationsterapi. Jeg har også efteruddannelse i udviklingspsykologi, pædagogisk psykologi og traumeteorier. Udgangspunktet for mit arbejde er:
- At alle mennesker, deres reaktioner og deres liv er forståelige og giver god mening
- At alle mennesker har uanede muligheder
- At forståelse er forudsætning for forandring
- At forandring foregår i fælleskaber
Praktisk har jeg bred erfaring med at arbejde med børn og unge – deres udvikling, deres fællesskaber, deres voksne og inklusion. Jeg har de seneste 7 år arbejdet meget i skolesystemet.
Jeg har ved siden af mit praktiske arbejde som psykolog, været ansat som ekstern lektor ved Københavns universitet siden 2004 og Århus universitet siden 2011. Jeg underviser bl.a i social psykologi, pædagogisk psykologi, normalitet og afvig, inklusion og eksklusion og kvalitative metoder.